Hver fjerde dansker tager smertestillende hver uge. Er CBD et bedre alternativ?

Ny undersøgelse viser, at et forbløffende stort antal af danskere tager smertestillende medicin hver uge for at kunne klare deres arbejde. Men regelmæssig brug af smertestillende medicin er forbundet med en lang række af alvorlige bivirkninger. Derfor er det værd at undersøge, om CBD-præparater kan fungere som alternativ.

Hver fjerde dansker tager smertestillende medicin mindst én gang om ugen for at kunne komme igennem arbejdsdagen. Det kunne nyhedsmediet avisen.dk den 10. december 2018 afsløre på baggrund af en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke.

Og ser man på gruppen af lønmodtagere fra 50-59 år, er tallet endnu mere nedslående. Mere end hver femte i denne gruppe tager nemlig smertestillende piller hver eneste dag for at klare arbejdet.

I undersøgelsen fremgår det desuden, at de mest udbredte grunde til at anvende smertestillende medicin er smerter i skulder, nakke og arme (53,2 procent) og smerter i ryggen (51 procent). Det er hovedsaligt danskere i hårde fysiske jobs, der lider af kroniske smerter som følge af nedslidning.

NSAID-præparater og smerter

Det er særligt de såkaldte NSAID-præparater (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), som bruges mod de omtalte smerter. Der findes mange forskellige typer af NSAID, hvoraf det mest kendte er Ibuprofen, som kan fås i håndkøb. Derudover omfatter det blandt andet de receptpligtige præparater Diclofenac, Indometacin og Naproxen.

NSAID-stoffer har en antiinflammatorisk-, smertestillende- og febernedsættende effekt og virker mod gener som hævelse, smerte, ømhed, rødme og bevægelsesindskrænkning ved betændelse. Det gør dem specielt egnet til at behandle muskel- og knoglesygdomme som f.eks. leddegigt, knoglehindebetændelse, muskel- og senebetændelse og idrætsskader, samt degenerative lidelser såsom slidgigt.

Der er dog en lang række af bivirkninger forbundet med NSAID. De mest udbredte og også forholdsvis milde bivirkninger er mavesmerter, kvalme, opkast, diarre, hovedpine, svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser. Tages stoffet over en længere periode er det ikke unormalt at mavesækkens syreproduktionen øges og slimproduktionen nedsættes, hvilket betyder, at man må tage yderlige medicin for at forbygge mavesår og maveblødninger.

Alvorlige bivirkninger

NSAID er imidlertid også knyttet til langt mere alvorlige bivirkninger. I 2016 slog Lægemiddelstyrelsen således fast, at især stofferne Ibuprofen, Diclofenac og Naproxen giver en øget risiko for hjertesygdomme hos patienter, ligesom de kan forårsage blodpropper i hjertet hos hjertepatienter.

Stoffet Diclofenac, som kendes fra lægemidlet Voltaren, har samme høje risiko som de såkaldte COX-2-hæmmere, der ligeledes er en form for NSAID. Denne type medicin, som hovedsaligt udskrives til gigtpatienter, giver ifølge videnskab.dk en betydeligt større risiko for at dø ved et slagtilfælde – altså ved en blødning i hjernen.

En dansk undersøgelse fra 2014, der så på over 100.000 danske patienter, konkluderede således, at patienter, der tog COX-2-hæmmere, havde 19 procent større risiko for at dø ved et slagtilfælde, i forhold til patienter der ikke brugte smertestillende medicin.

For patienter, der for nylig var begyndt at tage COX-2-hæmmere, var tallet endnu mere chokerende. De havde nemlig hele 42 procent større chance for at dø i forbindelse med et slagtilfælde.

Derfor bør særligt folk med en i forvejen øget risiko for slagtilfælde, være ekstremt påpasselige med at tage denne type smertestillende medicin. Det drejer sig f.eks. om rygere, overvægtige, og folk med forhøjet kolesteroltal eller sukkersyge.

Relaterede artikler:
Sund med CBD: Bevar dit gode helbred med CBD olie
Brugerhistorie: Smertefri og ordentlig søvn – Mit humør og min livskvalitet er tilbage

Er CBD et bedre alternativ?

Mere end 15 procent af danskerne indløser hvert år en recept på gigtmedicin. Og globalt set er gigtmedicin ligeledes et af de mest solgte medicinpræparater. I betragtning af medicinens vidde udbredelse og de alvorlige bivirkninger, er det oplagt at undersøge, om man kan finde et mere sikkert alternativ.

Der er efterhånden blevet lavet en lang række undersøgelser om cannabis’ antiinflammatoriske virkninger, og gentagende gange er der fundet bevis for, at både det psykoaktive stof THC og det ikke-euforiserende stof CBD har en antiinflammatorisk effekt. Det betyder, at cannabispræparater med stor sandsynlighed kan dele mange egenskaber med NSAID – dog uden de alvorlige bivirkninger.

Hvad siger videnskaben?

I 2008 konkluderede en analyse af en række videnskabelige undersøgelser vedrørende cannabis-præparaters smertestillende egenskaber, at CBD kan spille en aktiv rolle i behandlingen af kroniske smerter.

Flere nyligere undersøgelser peger endvidere på, at CBD har en gunstig virkning på inflammatoriske og degenerative sygdomme:

Et studie fra 2011 konkluderer på baggrund af rotteforsøg, at CBD kan reducere inflammatoriske ledsmerter, fordi stoffet påvirker, hvordan hjernen reagerer på stimuli.
Flere studier har fundet bevis for, at CBD kan bruges i behandlingen af slidgigt. En undersøgelse fra 2017 betegner f.eks. CBD som en både sikker og effektiv behandling.
Der forelægger efterhånden også en lang række indikationer på, at CBD er anvendeligt i forbindelse med leddegigt. Et studie fra 2016 viser f.eks. at CBD potentielt kan formindske både smerter og inflammation i forbindelse med gigt. Et andet forsøg har desuden vist, at hævelser i forbindelse med leddegigt kan mindskes ved påsmøring af en CBD-gel.

Bivirkninger ved CBD

CBD kan naturligvis kun være et fornuftigt alternativ til NSAID, hvis det er forbundet med mindre skadelige bivirkninger. Og der er endnu ikke blevet foretaget systematiske undersøgelser af arten og hyppigheden af de bivirkninger, der knytter sig til CBD.

I den officielle vejledning til læger om medicinsk cannabis fremgår det dog, at de hyppigst forekommende bivirkninger i forbindelse med medicinsk cannabis er relateret til stoffets psykoaktive virkninger. Og eftersom CBD er et ikke-euforiserende stof, er disse bivirkninger ikke relevante i denne sammenhæng.

På amerikanske sundheds-website Verywellhealth, der kan sammenlignes med det danske Netdoktor, kan man finde en optegnelse over mulige bivirkninger ved CBD. Disse indbefatter angst, forandret appetit, forandringer i humør, diarré, svimmelhed, døsighed, tør mund, kvalme og opkast.

Det er dog vigtigt at nævne, at der med disse bivirkninger kun er tale om indicier. De er nemlig ikke blevet endegyldigt dokumenteret. Og uanset hvad må de betegnes som meget milde bivirkninger i sammenligning med dem, der er forbundet med NSAID.

NSAID vs. CBD

Når det kommer til endegyldigt bevis for cannabisplantens medicinske anvendelighed, halter videnskaben desværre stadig efter. F.eks. har vi stadig til gode, at det bliver udført grundige kliniske forsøg, der undersøger, hvordan CBD virker på klart definerede patientgrupper.

Men betragter man den tilgængelige forskning, er der stærke indikationer på, at folk, der lider af inflammatoriske og degenerative smerter, vil kunne bruge CBD som et mere sikkert alternativ til de skadelige NSAID-præparater. Og det må siges at være gode nyheder for det store antal af danskere, der i dag tager smertestillende midler på regelmæssig basis.

Relaterede artikler:
Hellere natur end kemi: CBD olie i stedet for medicin
Oversigt over sygdomme CBD olie kan have en gavnlig effekt på
CBD, smerter og receptpligtig medicin: Hvad siger den nyeste forskning?