✓ Gratis fragt ved køb over 500 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

✓ Gratis fragt ved køb over 500 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

  • 78
    Delinger

 

CBD olie mod Epilepsi

 

Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomstilstande i Danmark, hvor det vurderes at omkring 50.000 af befolkningen lider af en form for epilepsi.

Epilepsi er nemlig ikke én sygdom, men en fællesbetegnelse for en lang række tilstande med vidt forskellige årsager, symptomer, behandling og prognose. Tilstanden rammer især børn og ældre, men alle kan potentielt få en form for epilepsi. Generelt er epilepsi kendetegnet ved krampeanfald, men de mange epilepsiformer har vidt forskellige sværhedsgrader af anfald og også behandlingsmuligheder.

Ligesom de traditionelle behandlingsformer mod epilepsi, så er det meget individuelt om CBD olie mod epilepsi virker. Dog er der masser af studier og erfaringer fra forskere og brugere rundt omkring i verden og i Danmark, der er kommet frem til banebrydende resultater, der viser en unægtelig sammenhæng mellem CBD og epilepsi.

 

Hvad sker der i hjernen hos en epileptiker?

Epilepsi opstår som følge af en skade i hjernen, men årsagerne er lige så forskellige som den form for epilepsi, man får. Det kræver typisk grundige undersøgelser for at finde den egentlige årsag til at man har fået epilepsi, men blandt de mest hyppige er iltmangel under fødslen, en infektion eller betændelse (f.eks. meningitis), udviklingsforstyrrelser i hjernen (hyppigst hos børn), en blodprop i hjerne eller hjerneblødning, en hjernesvulst eller et alkohol- og/eller stofmisbrug.

Skaden i hjernen hos en epileptiker påvirker den almindelige impulsaktivitet, hvor trafikken af signaler i hjernen derfor ikke fungerer normalt. Den “uregulerede trafik” i hjernen kan forårsage krampeanfald, hvor signalstofferne i hjernen går amok og udløser muskeltrækninger, tab af bevidsthed eller kontaktbarhed, taleforstyrrelser, føleforstyrrelser, ufrivillige bevægelser, syns- og høreforstyrrelser, mavesmerter, kvalme, spytflåd, sved, angst og mange andre symptomer på epilepsi. Et anfald kan være med eller uden bevidstløshed (fokale eller generaliserede anfald), og varer i gennemsnit 2-3 minutter.

Behandlingen består typisk af medicin, som heldigvis hjælper størstedelen af epileptikere med at blive anfaldsfri. Der findes omkring 20 forskellige typer epilepsimedicin, som alle har forskellige virkninger og bivirkninger på forskellige former for epilepsi. Derfor kræver det specialviden at finde det rigtige præparat, selvom det stadig kan være svært at finde den rigtige medicin og dosis for hver enkelt patient.

Desværre har de resterende ~33% af epileptikere ingen gavn af medicinsk behandling, hvilket kan være farligt for deres helbred. Heldigvis er der andre behandlingsformer. Kirurgi er en mulighed, men undersøgelser har også vist at en ketogen diæt kan være effektiv især for børn. Men der er også en mulighed mere: nemlig CBD olie.

 

CBD og epilepsi

Nyere forskning har fundet beviser for, at CBD kan være meget effektiv til at reducere hyppigheden og intensiteten af epileptiske anfald. Men vejen dertil har været (og er, desværre, stadig) meget kontroversiel.

En af de første historier om at bruge CBD mod epileptiske anfald var den om Charlotte Figi, en amerikansk pige med en meget sjælden og voldsom form for epilepsi, Dravet Syndrom. I en alder af bare 2 år havde hun omkring 300 krampeanfald om ugen, hvilket ikke bare hæmmede hendes krops udvikling men også hendes mulighed for at leve som en ganske almindeligt barn. Medicinen virkede ikke, som desværre ofte er tilfældet ved Dravet Syndrom, så hendes forældre tog et kontroversielt skridt: de valgte naturen frem for medicin.

Det hjalp. CBD olien reducerede krampeanfaldene til bare ét om ugen, uden nogle af de voldsomme og livstruende bivirkninger den lille pige havde oplevet ved brugen af konventionel medicin.

Og Charlotte er langtfra den eneste, der har haft gavn af at bruge CBD olie mod epilepsi. Et studie udført af American Epilepsy Society fandt frem til en række overbevisende resultater på CBD mod behandlingsresistente epilepsiformer, bl.a. Dravet og Lennox-Gastaut syndromer. 261 børn og unge med de sjældne former for resistent epilepsi modtog CBD af medicinsk kvalitet (dvs. godkendt af myndighederne) i tre måneder, hvorefter hele 62,7% af de med Dravet og 71,1% af de med Lennox-Gastaut oplevede markant færre krampeanfald, mens henholdsvis 9% og 13% var anfaldsfri efter de tre måneder. Og 47% af alle forsøgspersonerne så en 50% reduktion af krampeanfaldenes hyppighed.

Også i Danmark bliver CBD brugt som en mulig behandling af resistente epilepsiformer. På Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund er de i øjeblikket i gang med et forsøg, hvor børn og unge med Dravet eller Lennox-Gastaut får CBD olie.

“Ifølge overlæge i Lægemiddelstyrelsen Jens Ersbøll er der nu god evidens for, at CBD kan virke anfaldsdæmpende for visse epilepsipatienter. Derfor kan læger forsøge sig med CBD-olie, hvis de står med en af de komplicerede Dravet- eller Lennox-Gastaut-tilfælde, hvor anden medicin ikke virker.”

Og det er netop CBD olie fra naturen, der bliver brugt, da syntetisk fremstillet CBD bærer en risiko for bivirkninger. Samtidig er virkningen af syntetisk CBD-medicin ikke blevet bekræftet. Ligesom medicin, så kan CBD give bivirkninger (tør mund, diarre, træthed og påvirke anden medicin), men de er langt mildere.

 

Mange studier om CBD og epilepsi

Der er mange studier der peger på CBD mod epilepsi som værende en reel mulighed for den tredjedel af epilepsiramte, der ikke kan finde effektiv behandling i lægemidler. Grunden til at CBD ikke er en almindelig behandlingsmulighed her i landet er CBD oliens oprindelsessted: cannabisplanten. Cannabis er nemlig ulovligt i Danmark, men da CBD de seneste år har tiltrukket sig stor opmærksomhed, så er denne ikke-euforiserende bestanddel af planten nu fuldt lovlig at købe, besidde og anvende mod f.eks. epilepsi.

Opmærksomheden kommer især fra videnskaben, som har hjulpet til at der allerede findes mange studier om brugen af CBD olie mod epilepsi, og endnu flere er på vej. Det er fordi CBD har et kæmpe potentiale, når det kommer til epilepsi.

 

CBD har antiepileptiske og neurobeskyttende egenskaber

Selvom forskere stadig ikke helt forstår, hvor CBD mod epilepsi og kramper virker, så taler forskningsresultaterne for sig selv. CBD har neurobeskyttende egenskaber, hvilket betyder at CBD olie kan beskytte hjernecellerne mod skade og endda død.

På den måde kan CBD beskytte hjernen mod krampeanfald ved at regulere trafikken af signalstoffer i hjernen til et normalt niveau.

 

CBD mod kramper

CBD har vist sig at være effektiv til at reducere kramper og hyppigheden af krampeanfald, både fokale og generaliserede anfald. CBD olie mod epilepsi er specielt godt for børn, idet CBD på ingen måde er psykoaktivt og specielt virker mod behandlingsresistente epilepsiformer, der hyppigst rammer børn. For både Dravet og Lennox-Gastaut faldt hyppigheden, når barnet fik 20 mg CBD om dagen sammen med anden epilepsimedicin. Den kombination virkede bedre end medicinen alene, og viste også markant bedre resultater end placebo (kontrol) og bekræftede desuden, at CBD ikke forårsagede nogen afhængighed eller tilvænning hos patienterne.

 

Naturlig CBD mod epilepsi øger livskvaliteten

20 mg CBD om dagen viste sig også at virke bedre end placebo i et andet studie, hvor forsøgspersonerne ikke bare oplevede over 50% færre anfald, men også forbedrede deres livskvalitet ved at tage CBD mod epilepsi.

 

Cannabisolie med CBD mod epilepsi: Samhørighedseffekten

Den såkaldte Entourage Effect har vi her oversat med samhørighedseffekt, fordi cannabis indeholder et væld af cannabinoider der allesammen er nært forbundne. CBD olie indeholder altid høje mængder CBD og stort set ingen THC (under 0,2% af cannabisplantens euforiserende cannabinoider), men for nogle epileptikere kan netop samhørighedseffekten blandt cannabinoider være nødvendig for en effektiv behandling.

Fordi der findes så mange forskellige epilepsiformer, så er CBD ikke nødvendigvis en løsning for alle – ligesom medicin kan vise sig ikke at virke for alle. Studier har undersøgt samhørigheden mellem CBD og THC, ved at give unge patienter under 10 år (der ofte er svære at behandle med konventionel medicin) cannabisolie med CBD mod epilepsi.

Et studie gav børn mellem 1 og 20 år en cannabisolie med et blandingsforhold på 20:1 af CBD og THC (dvs. en olie med 20 mg CBD for hvert enkelt milligram THC). Dosisen blev gradvist forøget med 11 mg per kg per dag, og det samme gjorde responsen. Efter 3 måneder oplevede de 56% af forsøgspersonerne over 50% færre krampeanfald, hvoraf nogle netop led af voldsomme, hyppige og resistente former for epilepsianfald.

 

Tag en snak med lægen

Forskere og patienter der har prøvet CBD mod epilepsi er ikke i tvivl: det virker.

Dog er der stadig nogle, hvor CBD olien måske ikke viser den ønskede virkning, og samtidig skal man huske at passe på medicin-interaktion, hvor effekten af konventionel epilepsimedicin kan blive påvirket af CBD oliens virkning.

Derfor er det altid en god ide at snakke med din læge, før du prøver CBD olie mod epilepsi. CBD er nemlig helt lovligt, så du skal ikke være bekymret for at nævne CBD olie for din læge. Hvis han/hun er kritisk, så henvis til denne artikel og de mange studier, også fra anerkendte kilder, der bekræfter CBD oliens virkning mod epilepsi og krampeanfald.

Derudover kan der være enkelte epilepsiramte, der kan have gavn af samhørighedseffekten mellem flere cannabinoider, hvor der måske skal en anelse THC til at gøre forskellen. Dog indeholder naturligt fremstillet CBD olie netop en blanding af cannabinoider og terpener (plantens duftstoffer, som også har terapeutiske egenskaber), så du behøver ikke at blive “skæv” for at bruge cannabisolie med CBD mod epilepsi.

Hvad angår dosering af CBD olien, kan du helt sikkert indarbejde den i mad og indtage den på den måde. Den mest direkte og effektive metode er at bruge CBD olien i dråbeform og lægge dråben under tungen, hvor dine kirtler kan opsuge oliens cannabinoider i løbet af ca. 60 sekunder, før du sluger dråben. Når du første gang starter med at tage CBD olie, så tag en enkelt dråbe og mærk efter, hvordan det føles. Du kan gradvist øge antallet af dråber over et par uger, indtil du finder præcis den dosis, der passer perfekt til dig og din krop.

CBD er altså en naturlig, ren og simpel måde, hvorpå man kan kontrollere epileptiske anfald. Så tag en snak med lægen om CBD olie mod epilepsi, hvis du enten får ubehagelige bivirkninger af din medicin eller blot ønsker en mere effektiv og naturlig kontrol over din epilepsi.

Relaterede artikler:
CBD olie mod søvnproblemer
CBD dosering

  • 78
    Delinger

 

 

Populære produkter

Har du erfaringer med epilepsi? Del din historie med os...