✓ Gratis fragt ved køb over 500 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

✓ Gratis fragt ved køb over 500 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

  • 275
    Delinger

 

Cannabisolie med CBD mod kræft

 

Cannabis er i mange hundrede af år blevet brugt som et naturlægemiddel i mange kulturer, specielt i Østen, hvor naturmedicin er en intuitiv del af deres lægepraksis. I Danmark bygger vores lægemidler på evidens (beviser for, at medicinen virker), og derfor er cannabis ikke accepteret som et lægemiddel: forskningen bag er stadig i de indledende faser.

Det er i dag derfor meget kontroversielt at nævne cannabis og kræft i samme sætning, men det afholder ikke danske kræftpatienter fra at bruge cannabis og CBD olie mod kræft. De er det levende bevis på, at cannabisolie kan give lindring: “Jeg kunne ikke have haft det så godt uden mine dråber.”

Rent moralsk er det selvfølgelig ikke i orden at give kræftpatienter for høje forhåbninger om deres sygdomsprognose, men samtidig mener vi, at patienter skal have mulighed for at vælge den behandling, de selv ønsker at prøve.

Denne artikel er en hjælp til de, der gerne vil vide mere om brugen af cannabisolie med CBD mod kræft. Og for at forstå, hvordan cannabis og CBD kan være en hjælp for nogle kræftpatienter, så er det vigtigt at forstå, hvordan kræft egentlig opstår.

 

Hvad er kræft?

Kræft er en sygdom i kroppens celler. Sygdommen kan egentlig opstå når-som-helst i ens liv og hvor-som-helst i kroppen, men der er visse ting, som kan gøre ens celler disponible for at udvikle kræft: dårlig kost, passiv livsstil, dårlige vaner eller arvelige gener kan være med til at forårsage kræft.

Sygdommen, årsagen og prognosen kræft er meget forskellige fra patient til patient, men generelt set, så vokser kræft som følge af beskadigede arvemateriale.

Arvematerialet (generne) står for delingen og udskiftningen af kroppens celler, så der altid er milliarder af friske, raske celler til at opretholde vores krops funktioner og forsvar. Men når generne har taget skade, så er de ikke længere i stand til at danne raske celler. Ens gener kan være beskadigede fra fødslen eller de kan være blevet beskadiget som følge af ens valg i livet.

Når de beskadigede gener mister kontrollen over celleproduktionenen, så kan der opstå en ubehersket vækst, kaldet svulster. Svulster kan være godartede, hvor almindelige celler deler sig for meget eller de skadede gener kan forårsage en vækst af unormale celler, der muterer og danner ondartede svulster: kræft.

 

Hvordan kan cannabis hjælpe?

Ligesom sygdommens prognose, type og behandling varierer meget fra patient til patient, så er den potentielle gavn af cannabis også forskellig fra person til person.

Der er flere måder, hvorpå cannabisolie med CBD kan gøre en forskel for den enkelte patient. Det har både forskning og patienters egne beretninger bekræftet. Erfaringerne, der er samlet gennem flere årtiers brug af cannabis mod kræft, har vist, at cannabis kan gavne kræftpatienter i flere stadier af deres sygdomsforløb:

  1. Palliativ pleje (symptombehandling)
  2. Supplement til anden behandling
  3. Tumorbekæmpelse og -forebyggelse

Relaterede artikler:
CBD olie som alternativ behandling
Cannabinoider, cannabis og CBD olie mod kræft

 

1. Cannabis til palliativ pleje

For rigtig mange kræftpatienter, så er det ofte behandlingen af deres sygdom, der tærer på deres energi og ikke kræften selv. Stråler, operation og kemoterapi er blandt de primære behandlingsformer som kræftpatienter i dag bliver tilbudt. Der findes også mange andre former for kræftbehandling, men de forskellige behandlinger og kræfttyper indebærer ofte en eller flere lignende symptomer, såsom:

  • Kvalme og/eller opkast
  • Smerter
  • Vægttab
  • Sår, ødemer og betændelser
  • Mangel på appetit
  • Søvnproblemer
  • Angst
  • Depression

Siden 1975 er der blevet forsket i cannabinoiders indflydelse på kræft, dog primært inden for palliativ behandling, hvor forskerne altså har fokuseret på, hvordan cannabis kan lindre symptomerne på kræft og bivirkningerne af kræftbehandling.

Der er denne forskning, der peger på, at cannabisolie med CBD kan være en effektiv lindring mod sådanne symptomer. Faktisk har forskning vist, at kræftpatienter kan:

Cannabisolie med CBD kan altså være med til at lindre mange af de bivirkninger, som kræftpatienter kan opleve i forbindelse med deres sygdom og behandling, og dermed øge deres livskvalitet og motivation i den periode. Men faktisk kan CBD olie mere end det. Forskere har nemlig fundet nogle meget interessante resultater ved at give cannabisolie med CBD til patienter i kræftforløb.

 

2. Cannabis som supplerende behandling

Studier i brugen af cannabis og CBD olie som supplement til konventionel kræftbehandling har fået større opmærksomhed de senere år, hvor medicinsk brug af cannabis langsomt er blevet accepteret blandt læger. Studierne har primært fokuseret på syntetiske eller isolerede cannabinoider, som er kopier eller en enkelt bestanddel af cannabisplantens aktive stoffer.

De mest undersøgte cannabinoider hedder tetrahydrocannabinol (forkortet THC) og cannabidiol (CBD). Begge disse cannabinoider er kendt for deres kvalmereducerende, smertestillende, appetitstumulerende, og antiinflammatoriske samt mange flere gavnlige virkninger, som der fortsat bliver forsket i. Indledende studier har nemlig vist, at CBD muligvis kan effektivisere kemoterapi og derfor øge chancen for, at den konventionelle behandling virker.

Nylige dyreforsøg peger desuden på, at CBD kan være med til at reducere cancercellers overlevelse ved at aktivere kroppens naturlige anti-tumor-respons. Kroppen er nemlig selv i stand til at stoppe kræftceller fra at sprede sig, men en ubalance i kroppens enzymer kan hæmme dens evne til at bekæmpe de syge celler. CBD kan hjælpe kroppen med at genoprette en naturlig balance, der kan være med til at hindre kræftsygdommen i at sprede sig. F.eks. har CBD vist sig at kunne undertrykke de reaktioner, der får bryst- og lungekræft til at skabe metastaser.

Helt konkret kan CBD hæmme den immunfunktion, der transporterer celler fra et sted i kroppen til et andet. Immunforsvaret bruger denne cellemigration til at sprede immunceller og derved beskytte kroppen, men når generne producerer syge celler, så kan immunforsvaret ikke følge med. Man kan sige at systemet bliver stresset, både over de syge celler og over det faktum, at det ikke selv kan reparere eller dræbe kræftcellerne. Her kan det altså være en fordel, at CBD begrænser strømmen af cellemigration, så kræftcellerne ikke spreder sig. Og ved at hæmme den spredning, så bekæmper CBD også de inflammationer, der i sidste ende kan skabe et surt miljø (med lave pH-værdier) i kroppen som kræftcellerne trives i.

CBD er altså både immunregulerende og immunsuppressiv. I forhold til kræftbehandling, så minder disse egenskaber meget om kemoterapi, der også hæmmer kroppens immunforsvar med det formål at sætte systemet på pause og dræbe de celler, som immunforsvaret ikke selv kan bekæmpe. Derfor er der en mulig samhørighed mellem den måde, som kemoterapi virker mod kræft og den måde, hvorpå CBD aktiverer kroppens eget kræftbekæmpende egenskaber.

Desværre ved forskere ikke, hvorfor CBD har sådan en effekt på kræftsvulster og kræftbehandling. Én teori er, at CBD stimulerer produktionen af reaktive iltforbindelser, som er giftige for celler og derfor får cellerne til at dø. En anden teori er, at CBD blandt andre cannabinoider modvirker nedbrydelsen af anandamid, et endocannabinoid, der kan hæmme væksten af kræftsvulster.

 

Det endocannabinoide system og kræft

Endocannabinoider er cannabinoid-lignenden stoffer, som kroppen selv producerer. Kroppens cannabinoider hedder endocannabinoider (endo betyder “inden for“ på græsk), mens plantens cannabinoider kaldes for fytocannabinoider (fyto betyder “plante” på græsk).

Kroppens egen produktion af endocannabinoider og hele det system, der bl.a. regulerer immunsystemet, bliver kaldt for det endocannabinoide system. Systemet består af en masse receptorer rundt omkring i kroppen, der er gearet til at tage imod cannabinoider; både fyto-, endo- og de syntetiske af slagsen.

Det endocannabinoide system bruger bl.a. cannabinoiderne til at regulere kroppens respons overfor sygdom. Det er formentlig forklaringen på, at man i mange kræftformer har observeret et højt niveau af endocannabinoider og overaktive receptorer. Specielt ved aggressive kræftformer blev der observeret høje niveauer af endocannabinoider, hvilket kan være fordi kroppen prøver at dræbe kræftcellerne.

Når endocannabinoiderne ikke kan stoppe kræftcellerne fra at vokse og sprede sig, så er det tegn på, at kroppen er i ubalance. Det kan føre til et overaktivt immunforsvar, som også menes at være forbundet med udviklingen af kræft på grund af det sure miljø, der opstår som følge af de inflammationer, immunsystemet udskiller for at beskytte kroppen. I sit forsøg på at hele sig selv, kan kroppen altså ende med at gøre ondt værre.

Da cannabisolie med CBD har vist sig effektiv mod inflammationer og samtidig er både immunregulerende og immunsuppressiv, så kan cannabinoidet muligvis være med til at genskabe en naturlig balance i kroppen. På den måde menes det altså, at CBD kan hjælpe endocannabinoiderne med at bekæmpe kræft. Både de syntetiske og fytocannabinoider, der aktiverer receptorerne i det endocannabinoide system og de, der ikke gør, har i adskillige studier vist sig at modvirke kræftcellers spredning ved at forhindre at svulsten rodfæster sig (spreder sine egne blodårer) og samtidig stoppe metastaser.

Samtidig har cannabisforskere fundet et endocannabinoid-nedbrydende enzym i kræftsvulster, hvilket tyder på, at kræftceller ikke kan lide endocannabinoider. Og da forskerne reducerede mængden af enzymet, så voksede kræftsvulsten ikke nær så hurtigt.

Desværre er det ikke alle kræfttyper, hvor cannabinoider har vist sig at virke lige effektivt. Teorien om, hvorfor det kan være, bygger på at de kræfttyper, der er opstået i væv med en lav aktivering af endocannabinoide receptorer er mindre modtagelige overfor cannabiniodernes mulige kræftreducerende egenskaber.

Relaterede artikler:
CBD og det endocannabinoide system
Sund med CBD: Bevar dit gode helbred med CBD olie

 

3. Cannabinoiders tumorbekæmpende egenskaber

I medicinske studier foretrækker forskerne generelt at bruge syntetiske cannabinoider, der er produceret i et laboratorium og altså hverken stammer fra en plante eller fra vores egen krop. Det er fordi syntetisk fremstillede cannabinoider er nemmere at kopiere, hvilket er en af de gyldne standarder inden for medicin: reproducerbarhed. Også isolerede cannabinoider (fra plantemateriale, der er blevet bearbejdet i et laboratorium) er nemmere at studere, fordi det gør udelukkelsesmetoden (altså, hvilken cannabinoid har hvilken egenskab) nemmere at identificere.

Forskerne bag mange igangværende studier, der bruger syntetiske og isolerede cannabinoider, har fundet interessante beviser for, at sådanne cannabinoider kan hjælpe mod nogle kræftformer. I forsøg med rotter og mus, der over en periode fik små doser af isoleret THC, så man en reduktion af neoplasi (væksten af svulster, som er forbundet med kronisk inflammation) og også en forebyggende effekt mod udviklingen af kræft. Et lignende studie fra Havard Universitet så, at væksten af kræftsvulster i lungerne blev halveret og at spredningen blev betydeligt begrænset, efter at forsøgsdyrene fik små doser af isoleret THC.

Et andet studie undersøgte THC ved at sprøjte det isolerede cannabinoid direkte ind i en kræftsvulst. Her så man, at svulstens ukontrollerede vækst blev hæmmet, hvilket understøtter teorien om, at THC kan dræbe kræftceller. Desværre bliver den slags forskning kun tilbudt til dødeligt syge kræftpatienter, fordi den medicinske verden stadig er meget urolige for cannabinoidets euforiserende effekt. Men patienterne i dette forsøg oplevede hverken negative eller euforiserende bivirkninger.

De fleste studier, der forsker i cannabis mod kræft har fokuseret på THC, fordi det var det første cannabinoid, der blev identificeret og isoleret af forskere. Det er også dét cannabinoid i planten, som forskere rent faktisk ved præcist, hvordan kroppen optager og hvordan virker mod kræft.

THC aktiverer nemlig CB2-receptorer i det endocannabinoide system direkte og netop derfor, mener forskere også, at THC direkte kan få kræftceller til at begå selvmord. Det er fordi, nogle kræftceller har CB2-receptorer. THC har derfor mulighed for at binde sig til de syge celler, stoppe de inflammationer, der holder kræftcellerne i live og påvirke dem til at begå selvmord. Det har man faktisk vidst siden 1998.

Men studier, der bruger syntetiske eller isolerede cannabinoider, opnår ikke de samme overbevisende resultater, som de der benytter cannabis-ekstrakter i deres forsøg. F.eks. kan CBD i isoleret form have en anti-inflammatorisk, kvalmereducerende og smertestillende effekt, men ikke af samme kaliber som helt naturlige CBD-ekstrakter fra cannabisplanten.

Også kaldet entourage effekten, bidrager harmonien mellem cannabinoider og naturlige plantemetabolitter (såsom plantens duft- og smagsstoffer) også til cannabinoidernes farmakologiske reaktioner. Cannabis-baserede produkter kan, i modsætning til isolerede eller syntetiske cannabinoider, arbejde sammen med endo- og fytocannabinoider for aktiveringen af celledød i syge celler, mens de raske celler forbliver upåvirkede. Samtidig kan naturlige cannabinoider starte en selektiv celledød i membranerne, hvor kun de defekte dele af en celle dør (kaldet autofagi). Synergien mellem cannabinoider har vist gode resultater mod bl.a. bryst- og prostatakræft, og også mod lungekræft, leverkræft, livmoderhalskræft og kræft i binyrerne.

Der er derfor begyndt at være en generel enighed blandt cannabisforskere om, at synergien mellem fytocannabinoider ikke kan genskabes i en syntetisk udgave – og at det er den synergi, der gør, at cannabis mod kræft er så overbevisende. Når forskerne derfor isolerer cannabinoider (eller helt erstatter dem med syntetiske kopier) i håb om at finde årsagen til plantens kræftbekæmpende egenskaber, så mister de altså den synergiske effekt, som formentlig er årsagen til, at planten er så interessant for kræftforskning.

 

Fremtidens kræftbehandling

Det er stadig for usikkert at sige, hvorvidt cannabinoider bliver en del af kræftbehandlinger i fremtiden. Det vil kræve yderligere forskning, beviser og forsøg før vi når dertil. Alligevel er der forskere, der allerede nu har bekræftet cannabinoiders kræftbekæmpende egenskaber.

Om det er CBD’ens anti-inflammatoriske effekt, THC’ens kræftcelle-dræbende egenskaber eller den komplekse synergi mellem de mange cannabinoider i cannabisplanten der gør, at cannabis mod kræft er en mulighed, det vides endnu ikke. Forskningen på området er stadig i det indledende faser, så det kræver mange flere studier og erfaringer, før man endegyldigt kan slå fast, at cannabis virker mod kræft.

Det betyder, at der kun er én måde at finde ud af, om cannabisolie mod kræft er noget for dig: ved at prøve dig frem. Det er en modig beslutning at tage og derfor også én, man ikke bør være alene om. Derfor vil vi altid opfordre dig til at snakke med dine nærmeste og din læge, før du begynder at bruge cannabisolie mod kræft.

Relaterede artikler:
20 gode grunde til at cannabisolie det perfekte kosttilskud
Fordelene ved at bruge CBD olie mod forhøjet kolesterol
Oversigt over sygdomme CBD olie kan have en gavnlig effekt på

  • 275
    Delinger

 

 

Populære produkter

Har du erfaringer med cannabis og kræft? Del din historie med os...