✓ Gratis fragt ved køb over 499 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

✓ Gratis fragt ved køb over 499 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

Få en gratis EDOA Beskyttende håndcreme, hver gang du handler! 😍


At nævne cannabis og kræft i samme sætning er både opsigtsvækkende og grund til diskussion. Der findes mange historier om kræftpatienter, der på egen krop har oplevet at cannabisolie har hjulpet på deres kræft. Men på trods af de positive beretninger, så er der stadig stor skepsis om, hvorvidt cannabis mod kræft er en reel mulighed.

På trods af at Danmark det sidste år haft en forsøgsordning med medicinsk cannabis, så har ordningen mødt mange kritikpunkter: lægerne føler sig ikke informerede, virkningen af de præparater, som forsøgsordningen inkluderer, er tvetydig, og patienter mener, at ordningen er alt for dyr. Der vil formentlig snart blive leveret dansk-produceret cannabis af medicinsk kvalitet til ordningen, hvilket forhåbentlig kan sænke priserne, men behøver vi overhovedet en forsøgsordning?

Der er masser af internationale studier, der viser, at cannabisolie med CBD kan være med til at lindre kvalme, smerter og ubehag forbundet med kræft og kemoterapi. Samtidig viser kliniske undersøgelser, at kræftpatienter der tog cannabis efter deres kemobehandling opnåede en større effekt og færre bivirkninger af behandlingen. Faktisk indrømmede den amerikanske regering i 2015, at cannabis har en virkning mod visse kræfttyper. Alt imens har man også fundet beviser for, at omkring halvdelen af kræftpatienter ikke dør af deres sygdom, men faktisk dør som følge af deres kræftbehandling.

Selvom den danske regering måske tøver med at acceptere det, så findes der allerede forskning, der peger på cannabis og CBD olie som en mulig behandling mod kræft; både før, under og efter diagnosen og behandlingen af kræft.

 

Hvad er kræft?

Kræft er i bund og grund en sygdom i kroppens celler. Det er en form for sygdom, der kan opstå i et væld af forskellige udgaver og sværhedsgrader, hvilket desværre også betyder, at der er et væld af forskellige årsager til kræft: dårlig kost, arv, livsstilsvalg og det miljø, man lever i, kan alt sammen være med til at forårsage, fremme og forværre sygdommen.

Det menes, at kræft generelt opstår som en fejl i vores gener. Når beskadigede gener producerer kræftceller, er det fordi, at generne ikke længere nøjes med at producere raske celler. Generne mister simpelthen kontrollen over celleproduktionen, og for at genvinde den kontrol, så producerer de et specielt proteinenzym, kaldet P53. Enzymet fungerer som en form for kvalitetskontrol, der stopper det defekte gens celleproduktion, og derefter reparerer mutationen (altså skaden på genet) eller dræber de kræftceller, genet har skabt. På den måde gør P53 plads til raske celler.

For at proteinet P53 effektivt kan reparere eller dræbe kræftceller, så kræver det en balance mellem P53 og det protein-kodede gen, Mdm2. Sådan en balance styrker nemlig enzymernes fælles evne til at minimere mængden af kræftceller i kroppen, blandt andet ved at mindske de betændelsestilstande i kroppen, der danner sure og iltfattige miljøer (med lave pH-værdier), som er en ideel grobund for kræftceller. Hvis der er en ubalance mellem de to proteiner, så er der altså øget risiko for at udvikle kræft.

Netop en kropslig ubalance, betændelse og spredning af kræftceller er områder, hvor forskere i dag peger på, at cannabis og CBD olie kan have en positiv virkning, så vores krop kan komme på fode igen.

Relaterede artikler:
Cannabisolie med CBD mod kræft
En CBD olie guide til begyndere – Sådan bruges CBD olie

 

Cannabis, CBD og cancer: Hvad siger forskningen?

Der er et væld af interessante forskningsresultater der peger på, at cannabis kan have en effekt mod kræft. Alligevel er der stor forskel på hvilken form for cannabinoider, der forskes i. Her har vi delt resultaterne op i tre kategorier, baseret på typen af cannabinoid, der er blevet undersøgt.

Helt overordnet er der nemlig tre typer cannabinoider:

  1. Fytocannabinoider (fyto betyder ‘plante’ på græsk)
  2. Endocannabinoider (endo betyder ‘inden for’ på græsk)
  3. Syntetiske cannabinoider

 

Fytocannabinoider og kræft

Fytocannabinoider er indholdsstoffer, der er blevet trukket direkte ud af planten. Den slags cannabinoider er altså helt naturlige, og olier baseret på ekstrakter af cannabisplanten indeholder derfor både cannabinoider og et væld af andre stoffer, der tilsammen booster effekten af olien. Dette kaldes også for “the entourage effect”, eller synergieffekten.

Forskere mener altså, at synergien mellem de forskellige indholdsstoffer i cannabisplanten, for eksempel naturlige plantemetabolitter (såsom duft- og smagsstoffer), bidrager til cannabinoidernes farmakologiske virkning.

Produkter baseret på cannabisplanten kan, i modsætning til isolerede eller syntetiske cannabinoider, arbejde sammen med kroppens endocannabinoide system for at aktiveringen af celledød i syge celler, mens de raske celler forbliver upåvirkede. Samtidig kan naturlige cannabinoider starte en selektiv celledød, hvor kun de defekte dele af en celle dør (kaldet autofagi). Synergien mellem cannabinoider har vist gode resultater mod bl.a. bryst- og prostatakræft, og også mod lungekræft, leverkræft, livmoderhalskræft og kræft i binyrerne.

Både CBD og THC har kvalmedæmpende, smertestillende og appetitstimulerende egenskaber, og kan også være med til at give en bedre søvn, samt dæmpe den angst, som patienter med en livstruende sygdom forståeligt nok kan føle. Mens THC primært er blevet forsket i som syntetisk eller isoleret stof, så har CBD en bredere palette af beviser for, at kunne hæmme kræftcellers vækst og samtidig øge effektiviteten af kemoterapi.

Studier har vist, at CBD kan hjælpe kroppen med at genoprette sin endocannabinoide balance, ved blandt andet at undertrykke de reaktioner, der får kræft til at sprede sig. Udover at CBD kan virke immunregulerende og derved hjælpe kroppen med at bekæmpe kræften selv, så kan CBD også virke immunsuppressiv.

Når kroppens immunforsvar derfor ikke selv kan bekæmpe kræftcellerne, så kan CBD altså hæmme den immunfunktion, der transporterer celler fra et sted i kroppen til et andet. Immunforsvaret bruger denne cellemigration til at beskytte kroppen (bl.a. ved hjælp af P53-enzymet), men når immunsystemet ikke kan dræbe kræften, så ender det i stedet med at sprede kræftcellerne. CBD kan stoppe cellemigration, hæmme metastaser og samtidig bekæmpe de inflammationer, der skaber det perfekte miljø for at kræftceller kan formere sig.

Forskerne ved ikke præcis hvorfor, CBD virker til at hæmme kræft. Den primære årsag til det er, at studier i cannabisolie med CBD endnu ikke har fastslået, hvordan CBD virker i vores krop. CBD binder sig nemlig ikke til det endocannabinoide systems receptorer, men påvirker i stedet disse receptorer indirekte, så de bliver mere følsomme over for kroppens egne endocannabinoider.

 

Endocannabinoidernes kamp mod kræft

Fytocannabinoiders interageren med kroppens egne cannabinoider foregår ved, at de aktiverer det netværk af receptorer, der udgør det endocannabinoide system. Systemet, man kan kalde for “kroppens egen cannabis”, blev første gang belyst tilbage i starten af 1990’erne da israelske forskere opdagede receptorer i kroppen, der var specialdesignet til at tage imod cannabinoider; både dem fra planten og dem, som kroppen selv kan producere.

Det endocannabinoide system skal være i balance, for at kroppen effektivt kan reparere eller dræbe syge celler. Derfor kan balancen mellem kræftbekæmpende enzymer være forbundet med en endocannabinoide balance; eller ubalance. Forskere mener nemlig, at hvis niveauerne af endocannabinoider ikke er i balance, opstår der en øget risiko for at blive syg.

Niveauerne af endocannabinoider og derfor også balancen i det endocannabinoide system er interessant i forhold til kræft, fordi man i mange kræftformer har observeret et højt niveau af endocannabinoider og overaktive receptorer i det endocannabinoide system. Specielt ved aggressive kræftformer blev der observeret høje niveauer af endocannabinoider, hvilket kan være fordi kroppen prøver at dræbe kræftcellerne.

Forskerne kan dog ikke blive enige om resultaterne: Nogle peger på, at endocannabinoider er med til at standse kræftcellers spredning og vækst, mens andre mener at endocannabinoider kan være med til at fremme væksten af kræftsvulster. Det er lidt ligesom diskussionen om hønen og ægget: Var endocannabinoiderne der før kræften eller koncentrerede endocannabinoiderne sig i svulsten på grund af kræften?

Cannabisolie med CBD har vist sig effektiv mod inflammationer og samtidig er CBD både immunregulerende og immunsuppressiv. Derfor kan CBD olie være med til at genskabe en naturlig balance i kroppen og på den måde hjælpe endocannabinoiderne med at bekæmpe kræft. Forskere har nemlig set, at anandamid (et endocannabinoid, som kroppen selv producerer) kan hæmme væksten af kræftsvulster. Og idet CBD kan stimulere produktionen af anandamid, så kan CBD olie hjælpe med at styrke kroppens kamp mod kræft.

Desværre er det ikke alle kræfttyper, hvor cannabinoider har vist sig at virke lige effektive og forskere ved faktisk ikke præcis, hvorfor. Én teori bygger på, at hvis kræften er opstået i væv med en lav aktivering af de endocannabinoide receptorer, så er kræftcellerne mindre modtagelige overfor anandamids kræftbekæmpende egenskaber.

Der er flere årsager til, at forskerne stadig er i tvivl om hvornår og for hvem, cannabis har en virkning mod kræft. En af grundene er, at forskningen i cannabisolie med CBD mod kræft ikke synderligt skelner mellem fytocannabinoider og isolerede/syntetiske cannabinoider.

 

Syntetiske cannabinoider: Medicinalindustriens forsøg med cannabis mod kræft

Politikere, læger og eksperter inden for medicin kræver stadig meget forskning, før de kan acceptere danske patienters brug af cannabisolie mod kræft og andre sygdomme. Det er på trods af, at der siden 1975 er blevet forsket i cannabinoiders indflydelse på kræft og at der i dag er mange igangværende studier, der fokuserer på sikkerheden af cannabis mod kræft.

Fordi cannabis i et halvt århundrede har været ulovligt, så har forskere primært brugt syntetiske og isolerede cannabinoider i deres studier af cannabis. Isolerede cannabinoider er udtræk af cannabisplanten, der med komplicerede og nogle gange kemiske metoder er blevet adskilt fra plantens øvrige indholdsstoffer. Årsagen er, at forskere har lettere ved at blåstemple cannabinoider som behandlingsform, når de ved præcist, hvilken effekt de har; men det er svært for dem at vurdere, hvis der indgår flere cannabinoider i deres forsøg.

Men når forskerne isolerer cannabinoiderne, så risikerer de at ødelægge den naturlige effekt, som cannabinoiderne har:

CBD kan i isoleret form have en anti-inflammatorisk, kvalmereducerende og smertestillende effekt, men ikke af samme kaliber som naturlige CBD olie ekstrakter fra cannabisplanten. Studier, der bruger syntetiske eller isolerede cannabinoider, opnår generelt ikke de samme overbevisende resultater, som de studier, der benytter naturlige cannabis-ekstrakter til deres forsøg.

Nogle af de få forskningsstudier i cannabis og kræft som er blevet udført på mennesker (og altså ikke dyr eller som reagensglasforsøg), har været på patienter med terminal kræft; altså kræftpatienter, der er døende. Denne såkaldte palliative behandling viste, at både fytocannabinoider, endocannabinoider og syntetiske cannabinoider har potentiale til at:

Men det, at cannabinoider kan dræbe kræftceller, er faktisk ikke noget nyt: det har spanske forskere faktisk vidst siden 1998. Dengang var der specielt fokus på, at forske i THC (det ofte euforiserende cannabinoid i cannabis), fordi THC både var nemt at isolere fra det yderligere plantemateriale og også nemt at lave en syntetisk kopi af.

Desværre har fremstillingen af syntetiske cannabinoider vist sig at udgøre en fare for patienterne frem for gavn, fordi cannabinoider i syntetisk form forårsager flere alvorlige bivirkninger end naturlige planteekstrakter, og et fransk forsøg med syntetiske cannabinoider førte endda til, at en forsøgsperson blev erklæret hjernedød. Naturlige cannabisekstrakter er derfor den mest sikre kilde, når det kommer til brugen af CBD olie mod kræft.

Forskere foretrækker generelt at bruge syntetiske cannabinoider, produceret i laboratorier, fordi syntetisk fremstillede cannabinoider er nemmere at kopiere, hvilket er en af de gyldne standarder inden for medicin: reproducerbarhed. For endegyldigt at bevise, at en løsning (såsom en pille eller et cannabinoid) har medicinske egenskaber, skal man kunne genskabe beviserne. Og det er netop derfor, at cannabis som behandlingsform er svær at dokumentere.

Relaterede artikler:
Cannabis olie med CBD i stedet for receptpligtig medicin?
CBD olie dosering – Læs her, hvordan du kan dosere din CBD olie

 

Medicinsk cannabis mod kræft

Cannabis er en plante, der er lige så alsidig som os mennesker. Ligesom hvert individ har deres egne personlighedstræk, så har hver enkelt cannabinoid også sine individuelle egenskaber. Derfor kan der være næsten umuligt at dyrke to planter, der virker fuldkommen ens, når dens cannabinoide indhold kommer i kontakt med vores endocannabinoide system.

Og netop derfor er det også svært for forskere at bevise, at cannabis har medicinske egenskaber. Ligesom hver enkelt forsøgsperson kan opleve individuelle virkninger af en behandling med medicinsk cannabis eller blot CBD olie, så kan hver plantes unikke sammensætning af cannabinoider og andre indholdsstoffer være med til at skabe en unik synergisk effekt. Derfor kan man, i teorien, ikke udvikle en medicin (eller i traditionel forstand reproducere en medicin), der er 100 % baseret på naturlig cannabis; fordi hver enkelt plantes indhold kan variere.

Derfor er læger også påpasselige med at udskrive medicinsk cannabis, fordi effekten kan være så individuel: De tør simpelthen ikke stå inde for den virkning, sikkerhed og effekt, som cannabis og CBD olie kan have. De beder om forskning, men den ligger der allerede. De beder om beviser, mens utallige patienter råber op om, hvordan cannabis har hjulpet dem.

Forskningen i cannabis som behandling er i årtier blevet modvirket af læger, politik, konkurrenter og fordomme. Mens cannabis rent lovgivningsmæssigt stadig ses som et ulovligt og farligt stof, så er forskere verden over godt i gang med at bevise, at cannabinoider er sikre, uden alvorlige bivirkninger og har stort potentiale som behandling mod en lang række sygdomme.

Cannabis, cannabinoider og CBD olie mod kræft kan altså være en sikker og bivirkningsfri mulighed for mange patienter. Derfor er det vigtigt at vi adskiller politik, økonomi og medicinsk forskning, og generelt åbner op for danske studier i cannabinoider og cannabis mod kræft. Vi bør som samfund sørge for, at danske kræftpatienter har adgang til den behandlingsform, de selv ønsker. Det er det mest etiske valg.

Populære produkter

  • Tilbud 3000mg raw cbd ekstrakt i kanyle med æske dens æske ved siden af
    -10%

    CBD Hampolie Pasta 30% – Raw 3000mg CBD+CBDa

    Original price was: 1.074,20 kr..Current price is: 966,78 kr..
    Tilføj til kurv
  • Tilbud 2000mg raw cbd ekstrakt i kanyle med æske dens æske ved siden af
    -10%

    CBD Hampolie Pasta 20% – Raw 2000mg CBD+CBDa

    Original price was: 786,15 kr..Current price is: 707,54 kr..
    Tilføj til kurv
  • CBD Hampolie Kapsler 15%

    CBD Hampolie Kapsler 15% Raw – Fuld Spektrum – 1500mg CBD+CBDa

    647,30 kr.
    Tilføj til kurv
  • CBD Hampolie Kapsler 15%

    CBD Hampolie Kapsler 15% Decarb – Fuld Spektrum – 1500mg CBD

    647,30 kr.
    Tilføj til kurv