✓ Gratis fragt ved køb over 499 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

✓ Gratis fragt ved køb over 499 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

Få en gratis EDOA Beskyttende håndcreme, hver gang du handler! 😍


Vores kæledyr er vores et og alt. De elsker os uden betingelser og de kan altid få et smil frem på vores læber, selv på dage hvor vi ikke har følt andet end modstand. At komme hjem til vores bedste ven er det bedste i hele verden; både for dem og for os selv.

Derfor er det ulideligt at se vores bedste ven lide. Om det er angst, smerter eller krampeanfald: dyr bør ikke være syge og specielt ikke de kæledyr, vi holder så meget af. Desværre kan vores små venner blive syge af en ubalanceret krop, ligesom vi selv kan.

Den indre kemi, som gør, at vi mennesker føler os sunde og raske, er den samme form for kemiske balance, som vores kæledyr har brug for. Ligesom os mennesker, så har dyr også et endocannabinoid system, der sørger for at kroppen fungerer, som den skal. Men hvis det endocannabinoide system er i ubalance, så er der risiko for at blive syg.

I denne artikel vil vi derfor kigge på, hvordan vi som dyreelskere kan hjælpe vores kæledyr med at regulere deres endocannabinoide system på den mest naturlige måde, nemlig med hvad naturen selv har at tilbyde: CBD olie.

 

Hvordan virker CBD olie?

Der findes ikke “menneske-CBD” og “dyre-CBD”. CBD olie er helt naturlige ekstrakter fra hampeplanten, som både du og dit kæledyr kan have gavn af.

Det vigtigste, du bør vide om CBD olie, er, at det ikke er euforiserende. Cannabis er kendt for at være et euforiserende stof, men CBD fra hamp er ikke-euforiserende og faktisk også anti-euforiserende, hvilket betyder at det har den komplet modsatte effekt: altså en anti-rus. Derfor behøver du slet ikke være bange for, at din hund eller kat bliver “skæv” af CBD olie.

CBD virker ved, at det påvirker receptorerne i det endocannabinoide system. I modsætning til THC (det euforiserende stof i cannabis), så påvirker CBD de endocannabinoide receptorer indirekte, hvilket betyder, at CBD kan gøre kroppen mere følsom overfor sine egne cannabinoider.

Både mennesker og dyr producerer selv cannabinoider, kaldet endocannabinoider. Den slags stoffer hjælper kroppen med at regulere en lang række funktioner, såsom sult, humør, muskelsammentrækninger og vores opfattelse af smerter. Ved at gøre receptorerne mere følsomme (altså mere modtagelige) overfor kroppens produktion af endocannabinoider, så hjælper CBD altså kroppen med at balancere sit endocannabinoide system.

Et balanceret endocannabinoid system betyder, at kroppen er mere modstandsdygtig overfor sygdomme. Derfor har studier også vist, at CBD kan hjælpe mod de smerter, kramper og følelsesmæssige lidelser, som kan påvirke både mennesker og dyr.

Fordi vores små venner elsker os så højt, så fortjener de selvfølgelig også det bedste, som CBD-verdenen har at tilbyde. Derfor er det vigtigt, at den CBD olie, du vælger at give dit kæledyr, er af højeste kvalitet. Kvaliteten af CBD olie afhænger af, hvordan hampplanterne er dyrket og hvordan CBD olien er blevet trukket ud af plantematerialet. Den bedste CBD olie får du, når du køber økologiske olier, hvor planterne er dyrket og olien udtrukket uden brug af kemikalier eller andre skadelige stoffer.

Økologisk producerede CBD olier kan altså hverken gøre dig eller dit kæledyr “høj”, indeholder kun CBD og naturlige plantenæringsstoffer, og er fri for ubehagelige bivirkninger. Høje doser af CBD kan hos nogle forårsage træthed, diarré og ændringer på appetitten, men hvis du eller dit kæledyr jævnligt tager CBD olie i passende doser, så behøver du absolut ikke bekymre dig om bivirkninger.

Så hvad er en passende dosis CBD olie?

 

Den perfekte CBD dosis er helt individuel

Fremgangsmåden for doseringen af CBD olie til kæledyr er ikke meget anderledes end den anbefalede metode for os mennesker. Generelt bør man altid gå efter den lavest mulige dosis, der giver en gavnlig effekt. Det betyder til gengæld, at man bliver nødt til at prøve sig frem, for at finde den perfekte dosis, hvorfor der heller ikke er noget rigtigt eller forkert, når det kommer til at finde den ideelle dosis CBD olie til dit kæledyr. Ligesom os mennesker, er vores kæledyr jo meget individuelle.

Fremgangsmåden er:

  • Start småt
  • Øg gradvist
  • Hold øje med reaktionen

Når du starter med at give dit kæledyr CBD olie, så er det vigtigt at starte småt, fordi ligesom med alle andre planter, så kan dit kæledyr være allergisk overfor hamp. En allergisk reaktion hos dyr ses ofte ved, at de klør, slikker eller bider deres pels mere end normalt, eller at allergien ændrer deres adfærd. Derfor er det netop vigtigt at holde øje med reaktionen.

En god metode til at holde øje med dit kæledyrs reaktion overfor CBD olie er ved at føre en dagbog. Start dagbogen med at beskrive, hvordan dit kæledyr har det. Er den angst overfor mennesker? Er den meget træt eller har den tegn på smerter? Og hvis den lider af krampeanfald, så notér hvor ofte og hvor længe, hvert anfald varer.

Når du giver dit kæledyr CBD olie, så ser du måske ikke en forskel med det samme. Det er, fordi CBD olie ikke er en mirakelkur. CBD er blot en hjælp til, at deres lille krop selv kan få styr på sin indre, kemiske balance og genoprette et sundt endocannabinoid system. Derfor er en dagbog en rigtig god måde at holde øje med ændringerne, fordi du altid kan gå tilbage og se, hvordan din ven havde det før olien og hvordan han/hendes tilstand har ændret sig i løbet af eksperimentet med CBD olie.

Dagbogen kan også hjælpe dig med at finde den ideelle dosis CBD olie til dit kæledyr. Hvis din hund for eksempel var glad og energisk ved to dråber, men i løbet af ugen, hvor du oppede til tre dråber, virker træt eller dvask, så gå tilbage til to dråber. Det hele gælder om at finde den balance, der passer bedst til dit kæledyr. Det kræver nogle forsøg og lidt eksperimentering med doser, indtagelsesmåder og hyppighed, men det er det hele værd, når du ser, hvor glad din bedste ven bliver i sidste ende.

Relaterede artikler:
CBD olie til hunde og katte
CBD, smerter og receptpligtig medicin: Hvad siger den nyeste forskning?

 

Hvordan giver man CBD olie til hunde?

En ubalance i det endocannabinoide system kan opstå som følge af en ubalanceret kost eller mangel på motion: to ting, vi aldrig kunne finde på at udsætte vores elskede kæledyr for. Desværre kan en endocannabinoid ubalance også opstå på grund af kroppen selv, der for eksempel på grund af miljø eller arvelige lidelser ikke længere kan balancere sin indre kemi på en sund og stabil måde.

CBD olie kan hjælpe med at genoprette din hunds indre balance. CBD har nemlig vist sig at være effektiv mod en lang række lidelser, for eksempel angst, depression, smerter og krampeanfald. Studierne har generelt fokuseret på mennesker eller dyreforsøg med rotter og mus, men hunde kan også opleve de gavnlige effekter af CBD olie på deres lille krop.

 

CBD mod angst, epilepsi og andre lidelser

På nettet ligger der masser af videoer, der viser, hvordan en dosis CBD olie kan stoppe krampeanfald og hjælpe hunden med at restituere efter et anfald, mindske følelser af angst og angstanfald, og generelt forebygge de lidelser, som en hund aldrig bør opleve.

Også vores egne kunder har på Trustpilot fortalt os om, hvordan CBD olie har hjulpet deres firbenede venner:

  • “Dråberne er intet mindre end fantastiske, min hund er begyndt at kunne løbe rundt igen.” – Tina Wayert
  • “Jeg bruger olien (3%) til mine to hunde, som henholdsvis har angst og gigt. Efter blot få dage kunne jeg spore en vis bedring, og nu hvor de har fået olien en god uges tid, får de kun én gang om dagen. Stadig med fin virkning.” – Annette

Angst hos hunde kan deles op i tre typer: angst for mennesker, angst for andre hunde og angst for lyde. Der findes forskellige adfærdsbaserede måder at mindske din hunds angst på, alt efter hvilken type han/hun har, men CBD olie kan også hjælpe. CBD kan nemlig hjælpe kroppen med at balancere de hormoner, der fremmer følelser af angst, og i stedet få din hund til at slappe af og finde ro. Derfor kan en dosis CBD olie også hjælpe forebyggende, så din hund for eksempel bedre kan komme igennem nytårsaften, hvor angsten for høje lyde forståeligt nok kan skræmme din lille ven fra vid og sans.

Epilepsi hos hunde er skræmmende og selv almindelig medicin kan ikke fjerne symptomerne 100%. Du kan desværre heller ikke regne med, at symptomerne forsvinder helt, når du giver din hund CBD olie, men i modsætning til medicinsk behandling, så giver CBD olie ikke alvorlige bivirkninger. Samtidig er doseringen af olien ofte nemmere end med medicin, fordi du selv har 100% kontrol over, hvilket dosis du giver (hvilket også kan spare dig for en masse dyrlægeregninger). Ligesom for mennesker er det vigtigt, at du taler med dyrlægen, hvis din hund allerede tager en form for medicin, da CBD olie kan påvirke medicinens virkning. Heldigvis har forskning i CBD olie mod epilepsi hos hunde vist rigtig gode resultater.

Der er også mange andre sygdomme og lidelser, som CBD olie kan hjælpe din hund med at lindre, såsom:

 

Start småt og øg langsomt doseringen

Doseringen til hunde kan variere meget, både fordi hver enkelt hund reagerer forskelligt på CBD og på grund af dens vægt. Derfor er det en rigtig god ide at føre en CBD dagbog, hvor du noterer din hunds reaktion på hver enkelt dosis. Og med hensyn til doseringen, så start altid så småt som muligt og øg gradvist (og langsomt) antallet af dråber.

Som udgangspunkt, kan du bruge denne doseringsvejledning til at finde den perfekte dosis CBD olie til din hund:

  • 0,5mg CBD olie per kilo kropsvægt, 2 gange dagligt

Hvis din hund vejer mindre end 10kg, så start med en enkelt eller to dråber om dagen. Én dråbe af vores 3% CBD olie indeholder 1mg CBD.

Din hund kan enten slikke en dråbe CBD olie direkte fra pipetten i flasken eller fra en ske med CBD dråben på. Du kan også vælge at bage dine egne godbidder eller lave din egen hjemmelavede hundefoder, og tilføje et passende antal dråber af CBD olie til blandingen. Hvis du for eksempel laver en omgang hundefoder til en hel uge, så kan du altså tilføje 7 dråber, hvis din hund er “nybegynder”. Og hvis du ejer en stor hund eller din lille ven kræver en større dosis, så kan du også vælge at tilføje en CBD kapsel (én kapsel svarer til 10 dråber) til en lækker omgang tun med creme fraise, som du fryser ned til knasende godbidder, der også er gode for din bedste vens tænder.

Som din hund gradvist bliver mere vant til CBD olien og dens virkning, så kan du langsomt øge den daglige dosis. Husk at føre en dagbog, så du nemt og overskueligt kan finde den bedste dosis til din hund.

Relaterede artikler:
Overgangsalderen rammer både kvinder og mænd: Kan CBD olie hjælpe?
Fordelene ved at bruge CBD olie mod forhøjet kolesterol

 

Kan man give CBD olie til katte?

Katte og deres helbred bliver også påvirkede af dens kost, motionsvaner og miljø. Høje lyde kan lige så vel skræmme katte som alle andre dyr, og derfor er de høje brag nytårsaften nok noget, enhver dyreejer havde været foruden. Heldigvis kan CBD olie også hjælpe din kat med at håndtere sygdomme, lidelser og skræmmende situationer på en helt naturlig måde.

Fremgangsmåden er den samme, men dosen er en smule anderledes for katte end den er for hunde, primært fordi katte ofte er mindre.

Start med 0,2mg CBD olie per kilo kropsvægt, 2 gange dagligt. Det kan være svært at dosere så lidt, når hver dråbe CBD olie jo indeholder 1mg CBD, så det kan være en god ide at forberede din kats doser af CBD på forhånd.

En sund kat bør generelt spise 10-14 gram foder dagligt per kilo kropsvægt. Hvis din kat for eksempel vejer 4-5 kilo, bør den spise 40-70 gram foder dagligt. Hvis vi fortsætter med dette eksempel, så kan du altså starte med at give din kat (hvis den vejer 4-5 kilo) ca. et halvt milligram CBD olie 2 gange dagligt (altså én dråbe 3% CBD olie om dagen).

Som ingrediens til en omgang godbidder kan du altså tilføje 20-25 dråber CBD olie. Det svarer til, at du kan give din kat 10 gram godbid om dagen, så din lille ven får, hvad der svarer til en dråbe CBD olie om dagen.

Som din kat bliver vant til den daglige dosis CBD olie, så kan du langsomt begynde at øge doseringen. For en let og hurtig dosis, så kan du også vælge at give din kat en dråbe CBD olie direkte fra pipetten i flasken. Men pas på, at katten ikke bider i pipetten, da den er lavet af glas og kan risikere at gå i stykker.

 

CBD olie til kaniner og gnavere

Vores helt små kæledyr kan også blive syge, og selvfølgelig er CBD olie også en forebyggende og behandlende løsning for dem.

Vi anbefaler ikke, at du giver din kanin, marsvin eller mus CBD dråber direkte fra pipetten, da den som nævnt kan risikere at gå i stykker, hvis de bider i den. I stedet kan du dryppe CBD olien hen over din lille vens mad eller, hvis din elskede hårbold lider af gigt eller lokale smerter, så gnub CBD olien direkte ind i pelsen, dér hvor det gør ondt.

For gnavere er dosen generelt meget lille, fordi de små dyr netop er så små. Når du først starter med at give din lille gnaver CBD olie, så start med 0,1mg CBD per kilo kropsvægt, 2 gange dagligt. Som din lille ven bliver mere vant til CBD olien, kan du gradvist øge dosen til 0,25mg per kilo kropsvægt og helt op til 0,5mg per kilo, stadig 2 gange dagligt.

For at gøre det nemt, kan du forberede den lille pelstots mad på forhånd, for eksempel ved at blande 1 dråbe CBD olie med det, der svarer til 2 dages mad. Brug CBD olien som en slags “dressing” i salaten eller kom 5 (= 0,1mg CBD per kilo, 2 gange dagligt) til 20 (= 0,5mg per kilo, 2 gange dagligt) dråber CBD olie i en liter vand, og giv din gnaver ca. 50-60ml CBD-vand om dagen.

Og som for alle andre dyr, så husk at føre en dagbog over, hvor meget CBD olie du giver din lille ven og hvordan, han/hun reagerer på de forskellige doser. På den måde får du et overblik over, hvilken dosis der passer perfekt til dit kæledyr.

 

CBD og heste: Den store dosis

CBD olie til heste kan være lidt sværere at dosere, fordi de er blandt de største kæledyr, vi har. En almindelig hest på mellem 400-1.000kg kan få 40-200mg CBD om dagen (svarende til ca. 0,1-0,2mg per kg kropsvægt), hvilket jo er en meget stor dosis. Så hvordan kan du give din hest en daglig dosis CBD olie på den mest økonomisk måde?

Vores CBD Hampolie Pasta indeholder 3.000mg CBD og er derfor den billigste måde at administrere CBD olie til din hest. Hvis du derfor begynder med en lille dosis (40mg CBD om dagen), så holder CBD Pastaen i 75 dage, mens for eksempel vores 15% CBD olie kun ville svare til ca. 37,5 dages brug. Hvis du giver den store dosis på 200mg, vil CBD olien derfor kun række til 7,5 dages brug, mens CBD Pastaen kan klare 15 dages doseringer.

Fordi heste er store dyr og fordi vi også ridder på dem for motionens skyld, så vil vi anbefale dig at være meget opmærksom på, hvordan din ven reagerer på CBD. Når du første gang giver din hest en dosis CBD olie eller pasta, så lad være med at ride på ham/hende samme dag. Giv olien/pastaen tid til at virke og din hest tid til at reagere på den.

CBD kan virke beroligende, så din hest vil naturligvis ikke blive aggressiv eller voldsom, men den kan for eksempel blive døsig. Og at ride på en døsig hest er ikke en god ide. Samtidig skal din hest også have tid til at balancere sit endocannabinoide system. Så giv CBD olien tid til at virke, og vær opmærksom på dens adfærd.

 

Huskeseddel til CBD olie til kæledyr

Det er altså ganske sikkert at give dit kæledyr CBD olie, så længe du holder øje med dens reaktion og adfærd. Du kan give CBD olie i en periode som behandling, eller du kan vælge at give din lille ven et dagligt kosttilskud, der hjælper ham/hende med at balancere sit endocannabinoide system og på den måde bevare et godt helbred.

Så husk på:

  1. Start altid ud i det små for at minimere bivirkninger
  2. Før en dagbog over, hvilken dosis du har givet og hvordan dit kæledyr har haft det
  3. Øg gradvist doseringen, hvis din lille ven ikke ser ud til at have det bedre

I sidste ende er du den, der kender dit kæledyr og dens adfærd bedst. Derfor er du også den ideelle person til at dosere CBD olie til din bedste ven, så du kan hjælpe ham/hende med at finde den bedste daglige dosis af CBD olie. Den ideelle dosis er den, hvor du kan se, at den giver dem lindring, livsglæde og en glød i øjet, som du ved, er et tegn på, at de har det godt. Den bedste dosis CBD olie er den, hvor du kan se hele dit kæledyrs personlighed; den personlighed, du blev forelsket i.

Vi vil gøre alt for vores små venner og netop derfor er CBD olie en rigtig god metode til, at give dem en god livskvalitet. Naturen kan hjælpe dem, så lad os hjælpe naturen med at hele vores kæledyr ved at give dem en daglig dosis af 100% naturlig, kvalitetstestet og GMP-certificeret CBD olie.

Relaterede artikler:
CBD og det endocannabinoide system
Brugerhistorie: CBD olie hjalp min datter, som har børnegigt
20 gode grunde til at cannabisolie med CBD er det perfekte kosttilskud

Populære produkter

  • CBD Hampolie Dråber 3% – Decarb 300mg CBD

    CBD Hampolie Dråber 3% Decarb – Fuld Spektrum – 300mg CBD

    169,20 kr.
    Tilføj til kurv
  • CBD Hampolie Dråber 3% – Raw 300mg CBD+CBDa

    CBD Hampolie Dråber 3% Raw – Fuld Spektrum – 300mg CBD+CBDa

    169,20 kr.
    Tilføj til kurv
  • INDIA CBD Hampolie Dråber 5% – 500mg CBD (uden THC)

    CBD Hampolie Dråber 5% – CBD Isolat – 500mg CBD

    187,20 kr.
    Tilføj til kurv
  • Tilbud INDIA CBD Hampolie Dråber 10% – 1000mg CBD (uden THC)
    -10%

    CBD Hampolie Dråber 10% – CBD Isolat – 1000mg CBD

    Original price was: 351,00 kr..Current price is: 315,90 kr..
    Tilføj til kurv