✓ Gratis fragt ved køb over 500 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage

✓ Gratis fragt ved køb over 500 kr. ✓ Levering indenfor 2-5 dage


Hvis du søger på nettet efter “et bedre stofskifte”, finder du mange artikler med råd til hvordan du kan øge dit stofskifte. Men et sundt stofskifte handler ikke kun om at forbrænde flere kalorier; det handler primært om at finde den rette balance.

Et for lavt stofskifte kan medføre en øget risiko for overvægt og diabetes, som naturligvis ikke er det bedste for vores helbred, men et for højt stofskifte er heller ikke uden risici. Et for højt stofskifte kan nemlig øge risikoen for bl.a. knogleskørhed.

Det handler altså om at finde den perfekte balance i stofskiftet, og for de fleste er den hurtigste måde gennem en sund livsstil med varieret kost, daglig motion, en rolig hverdag og masser af rent vand. Og til en sund livsstil, så kan CBD olie være en uvurderlig støtte.

Så er det muligt at forebygge og måske endda genskabe en sund balance i stofskiftet på en helt naturlig måde? Hvis man spørger visse forskere, så har CBD olie mod stofskiftesygdomme et stort potentiale.

 

Hvad er stofskiftet?

Stofskiftet er en kompleks proces, der ved hjælp af ilt omsætter de kalorier vi spiser og drikker til energi. Kroppens produktion af stofskiftehormoner regulerer stofskiftet. Helt konkret er det skjoldbruskkirtlen lige under Adamsæblet, der danner de hormoner, der sørger for at kroppens celler fungerer normalt. Hvis skjoldbruskkirtlen producerer enten for få eller for mange stofskiftehormoner, så kan det forårsage et for lavt eller for højt stofskifte.

Stofskiftesygdomme kan have et væld af forskellige og diffuse symptomer, alt efter om stofskiftet er for højt eller for lavt. Ved et for højt stofskifte kan man føle hjertebanken, øget appetit uden at tage på i vægt, løs afføring eller svedeture. Når ens stofskifte er for lavt kan man opleve symptomer som langvarig træthed, øget vægt trods nedsat appetit, forstoppelse eller kuldskærhed. De to sygdomme føles altså meget forskelligt, men har det til fælles, at de opstår som følge af en ubalance i skjoldbruskkirtlens funktion.

Skjoldbruskkirtlen producerer to hormoner, som er afgørende for om vores stofskifte er for højt eller for lavt. De hedder thyroxin (T4) og Thyreoidea Stimulerende Hormon (TSH), og det er de niveauer, som lægen tester for at stille diagnosen stofskiftesygdom.

 

Lavt stofskifte

Hvis T4 er for lavt og TSH er for højt, er det tegn på et for lavt stofskifte, også kaldet myxødem. Omkring 8 % af kvinder og 2 % af mænd over 60 år har for lavt stofskifte.

Et for lavt stofskifte betyder, at skjoldbruskkirtlen producerer for få stofskiftehormoner til at varetage kroppens naturlige proces for at omsætte vores mad til brugbar energi.

Hvis man er kvinde, er oppe i årerne eller vejer mere end man burde, så har man større risiko for at udvikle et for lavt stofskifte. Lægerne ved ikke hvorfor kvinder oftere får diagnosen stofskiftesygdom end mænd, men hvad end det er for højt eller for lavt stofskifte, så er det ikke sundt.

En for lav produktion af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen kan have mange årsager. En stofskiftesygdom kan være medfødt, men kan også skyldes en fejl i skjoldbruskkirtlen, enten pga. en betændelse (kaldet Hashimotos thyroiditis), som følge af en operation eller efter en medicinsk behandling mod f.eks. for højt stofskifte.

Grunden til at medicin kan skade vores skjoldbruskkirtel er at vores stofskiftehormoner nedbryder medicin, og det kan lægge et ekstra pres på kirtlen. Det pres kan blive for meget, hvis kirtlen allerede er svækket eller hvis man er overfølsom overfor et præparat. Selvom medicinen mod stofskiftesygdomme ligner kroppens egne hormoner, så er det trods alt syntetisk og altså ikke naturligt, og det kan kroppen mærke.

Relaterede artikler:
Fordelene ved at bruge CBD olie mod forhøjet kolesterol
Sund med CBD: Bevar dit gode helbred med CBD olie

 

Kan man få et normalt stofskifte med CBD olie?

Vores stofskifte hjælper os altså med at nedbryde det, vi indtager. Hvis vi derfor tænker mere over hvad vi spiser og drikker, så kan vi i god tid forebygge de problemer med stofskiftet, som for mange opstår med alderen. Men at gå fra et for lavt stofskifte til et “normalt” handler om mere end bare at øge stofskiftet: det handler om balance.

Stofskiftet bør være stabilt i løbet af dagen. Det giver os energi, et stabilt blodsukker og en god balance mellem mæthed og sult, hvilket betyder at vi har nemmere ved at leve et sundt, aktivt liv og også bevare vores gode humør. Og her kan CBD olie bidrage med sine mange gavnlige egenskaber.

CBD olie indeholder nemlig mange af de næringsstoffer, som kroppen bruger til at bevare en sund fordøjelse, et stabilt stofskifte og generelt bidrage til et aktivt liv med godt humør og uden ubehagelige symptomer eller lidelser. CBD olie indeholder f.eks. B2-vitamin og mineralet mangan, som begge bidrager til at balancere stofskiftet, så det altså hverken er for højt eller for lavt.

For nogle er det også en hjælp at spise flere små måltider i løbet af dagen for at bevare et balanceret stofskifte, og CBD olie kan muligvis hjælpe. Studier har nemlig påvist, at CBD ganske naturligt regulerer ens appetit, så man lettere kan spise regelmæssigt og mindre portioner.

Det skyldes, at cannabinoidet CBD kan regulere vores naturlige endocannabinoide system og på den måde skabe balance i kroppen, f.eks. i de hormoner, der styrer vores appetit, energiniveau og fordøjelse. CBD minder om kroppens egne endocannabinoider og derfor tager kroppen generelt godt imod CBD olie som kosttilskud.

Vores endocannabinoide system hjælper med at regulere en lang række af kroppen systemer, såsom centralnervesystemet, immunsystemet og også vores endokrine system, som skjoldbruskkirtlen er en del af. Ved at aktivere det endocannabinoide system og stimulere produktionen af kroppens egne endocannabinoider, kan CBD olie muligvis bidrage til en sund og balanceret funktion i skjoldbruskkirtlen.

CBD olie kan altså potentielt hjælpe kroppens egne endocannabinoider med at stabilisere stofskiftet, og på den måde bidrage til at forebygge og lindre symptomerne på stofskiftesygdomme. Men CBD olie alene er ikke et vidundermiddel, der på magisk vis kan “normalisere” ens stofskifte.

 

CBD olie og stofskiftet: En motivation og sundt supplement

Et balanceret stofskifte, der hverken er for højt eller for lavt, kræver hårdt arbejde, enten fra dig selv eller din læge. Mange patienter med stofskiftesygdomme har stor gavn af at stoppe de dårlige vaner, såsom rygning eller takeaway mad, og generelt leve et sundere liv med grøntsager, frugt og motion.

Hvis det lyder hårdt, så er du ikke alene. Det kan være svært at finde motivationen til at ændre livsstil – eller i hvert fald bevare motivationen. Her kan CBD olie være en hjælp. CBD har ifølge forskning et potentiale til at reducere smerter, både de kroniske og de akutte af slagsen. Derfor kan for eksempel en CBD olie creme dulme ømme muskler efter træning.

Desuden har forskningsstudier vist, at CBD kan “brune” fedtceller og på den måde sætte gang i kroppens naturlige forbrænding af fedt. CBD olie kan altså potentielt hjælpe dig med at tabe dig ved at reducere mængden af fedtceller og aktivere mitokondriernes forbrænding, og derfor stimulere et sundt stofskifte. Vores krop kan altså have nemmere ved at balancere stofskiftet, fordi CBD olien hjælper med at balancere det endocannabinoide system.

CBD olie kan også berolige os og potentielt modvirke stress og forbedre vores søvn – faktorer, der har stor betydning for vores motivation til at leve sundt og give os energi til at tænke på, hvordan vi på bedste vis kan optimere vores helbred.

Desværre er der personer, der har prøvet alt og stadig har for lavt stofskifte. Et for lavt stofskifte er en sygdom, der ikke altid kan behandles med naturlige midler. Men før man følger en streng diæt eller bruger skrap medicin for at regulere ens stofskifte, så kan cannabisolie med CBD gøre en forskel.

Nyere studier foreslår desuden, at CBD olie muligvis kan bruges som alternativ behandling af stofskiftesygdomme. Det skyldes, at CBD ser ud til at begrænse effekten af de enzymer, der forårsager hævelser og ubalancer i bl.a. vores immunsystem. Når vores immunforsvar er i ubalance, så har kroppen også sværere ved at balancere andre systemer, såsom produktionen af hormoner. Ved at balancere kroppens systemer, kan CBD olie potentielt bruges til at modvirke depression, diabetes og også for lavt stofskifte.

Relaterede artikler:
CBD olie som alternativ behandling
Cannabinoider, cannabis og CBD olie mod kræft

 

Hvordan kan CBD olie hjælpe mod lavt stofskifte?

Vores stofskifte er stærkt forbundet med vores endocannabinoide system. Ifølge studier kan kroppens egne endocannabinoider nemlig stimulere stofskiftet. Derfor kan en aktivering af det endocannabinoide system muligvis bruges som behandling af stofskiftesygdomme, eksempelvis for lavt stofskifte, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Studier har også vist, at CBD kan mindske de vævsskader, som en stofskiftesygdom kan forårsage. CBD olie har altså en potentielt relevant og positiv virkning på stofskiftet.

Idet CBD olie aktiverer det endocannabinoide system, så kan man potentielt bruge CBD som kosttilskud til at regulere sit stofskifte. Der findes endnu ingen studier der har slået fast at CBD olie kan behandle stofskiftesygdomme, men idet studier foreslår at CBD skaber balance i kroppen og på den måde øger livskvaliteten for flere patientgrupper, så kan det bestemt være et forsøg værd for de, der har et ustabilt stofskifte.

Samtidig kan det duftstof som findes i CBD olie, limonene, ifølge studier gavne patienter med forhøjet kolesterol (dyslipidæmi) eller forhøjet blodsukker (hypoglykæmi). CBD oliens mange gavnlige egenskaber kan altså hjælpe med at balancere kroppens mange systemer, inklusiv vores endocannabinoide system.

Det endocannabinoide system påvirker vores krop, sind og helbred på mange måder, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi passer godt på det. Hvis dit endocannabinoide system er i ubalance, så føles det oftest gennem:

  • mindre energi
  • nedtrykthed eller humørsvingninger
  • fordøjelsesproblemer
  • dårlig søvn
  • ændring af ens appetit
  • smerter
  • kvalme

En ubalance i det endocannabinoide system kommer altså ikke til udtryk gennem systemet selv, men gennem de andre af kroppens systemer, som vores endocannabinoider påvirker.

 

CBD olie mod lavt stofskifte

Idet CBD olie hjælper med at balancere vores endocannabinoide system, så kan CBD muligvis bidrage til en sund balance i produktionen af stofskiftehormoner. Og derfor kan patienter potentielt få rigtig meget gavn ud af at bruge CBD olie mod et lavt stofskifte.

Når det kommer til vores stofskifte, så er ordet “balance” centralt: et stofskifte der er for højt kan nemlig være lige så sundhedsskadeligt, som et der ligger for lavt. Vores krop har altid bedst af at være i balance, og idet CBD olie hjælper vores endocannabinoide system med at balancere kroppens andre systemer, så kan CBD olie potentielt balancere stofskiftet.

Et balanceret stofskifte er vigtigt for vores helbred, fordi det sørger for at kroppen får det, den har brug for. Det bevarer altså vores sunde jeg. Det samme gør vores endocannabinoide system. En sund balance i vores endocannabinoider kan ifølge forskning have en positiv virkning på vores hormonbalance, hjertefunktion, blodbaner, immunforsvar, humør og også vores fertilitet.

Ved at balancere vores endocannabinoider og stofskiftehormoner, så kan CBD olie muligvis bidrage til at forebygge, lindre og måske endda behandle stofskiftesygdomme. Derfor er CBD olie mod for lavt stofskifte en mulighed for rigtig mange danskere, der ønsker en sund og rask krop både nu og i fremtiden.

Relaterede artikler:
CBD olie mod kronisk smerte
CBD og det endocannabinoide system
20 gode grunde til at cannabisolie det perfekte kosttilskud

Populære produkter